Skip to main content
Værdier

Værdier

Vi er stolte af vores værdier, fordi de er lavet af medarbejderne selv. Værdierne skal ikke fortælle, hvordan vi er som virksomhed, men minde os om, hvad vi skal stræbe efter, og hvad der er vigtigt. Vi bruger værdierne i virksomheden, både når vi holder fest, og når vi holder møder. Vi tror på, at værdier opleves forskelligt, men at de giver os et fælles udgangspunkt og mål.
Det er ikke kun medarbejderne, der bliver holdt op på værdierne. Når vi indgår i et samarbejde med en kunde eller en leverandør, forventer vi, at vores værdier matcher hinanden. Det, mener vi, er udgangspunktet for et godt samarbejde. 


Sammenhold  

Når du er en del af Daarbak, er du en del af holdet. Vi står sammen. Vi fejrer i medgang, og vi støtter hinanden i modgang.

Positiv  

Vi tror på os selv, hinanden og virksomheden. Vi giver aldrig op, fordi vi ved, at gode arbejdsdage ikke bare sker, de bliver skabt – af os.  

Resultatorienteret  

Vi sætter mål, og vi når dem. Vi er ambitiøse på vores egne vegne og på vores kunders vegne. Alt, hvad vi laver, skaber værdi for kunderne, virksomheden og medarbejderne.

Forandringsvillig  

Vi går forrest, vi udvikler os, og vi handler på nye ideer, udfordringer og ambitioner. Vi ved, at vi er gode, men vi ved også, at vi kan blive endnu bedre.

Respekt  

Vi respekterer os selv, hinanden og verden omkring os. Vi holder altid, hvad vi lover, og alle har ret til at blive hørt, set og taget alvorligt.

Arbejdsom  

Vi er stolte af vores arbejdsindsatser. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af vores arbejde, fordi vi kender vores styrker og spiller hinanden gode hver eneste dag. 

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)