Bæredygtige materialer

Hos Mogens Daarbak tager vi begrebet bæredygtighed alvorligt. Vi er en miljøcertificeret virksomhed, og det er vigtigt for os at kunne tilbyde miljørigtige produkter til vores kunder, også når det gælder krukker til planter. Derfor har vi søgt og fundet en række ansvarlige leverandører, der tilbyder krukker i bæredygtige materialer som bambus, biopolymer og genbrugsplast. Derudover stræber vi efter, at produktionen også skal foregå ansvarligt både for mennesker og for miljø. Her er et udpluk af muligheder for at vælge krukker med et bæredygtigt fokus.

Kontakt os og hør mere
Grønne planter
 

 
 

Biologisk nedbrydelige krukker

BIO er en serie af krukker produceret af biologisk nedbrydeligt materiale, plantefibre og stængler fra bambus, halm og majs, som er restprodukter fra fødevareproduktion. Fibrene knuses til pulver, der blandes med naturlig farve og presses i forme under stort tryk. Det giver et stærkt, let og bæredygtigt materiale. Produkterne har en levetid på cirka fem år og kan efterfølgende komposteres. Ved udendørs brug er levetiden cirka tre år. Fås i grå og sort.

Bio krukker i miljø
Bio planteskjuler
Bio potter
Bio plantefad

 
 

CAPI – Krukker af affaldsplast

Produceret af 100% genbrugsmateriale i form af genbrugsplast og gamle krukker. Krukkerne er slagfaste, UV-resistente og frostsikre, da de har en indvendig belægning, der sikrer planternes rødder mod varme og kulde. Derfor kan de bruges både ude og inde. Krukkerne er letvægtskrukker, hvilket er godt for arbejdsmiljøet. Der ydes 10 års produktgaranti.

Kontakt os og hør mere
Capi krukke i plantemiljø

CAPI_indretning_800x800.jpg

CAPI_sort i have_800x800.jpg

Capi krukke rund sort
Forskellige CAPI krukker i havemiljø
CAPI krukker 2 stk. med planter

 
 

Krukker i bambus

Krukkerne produceres af bambusfibre og landbrugsaffald som f.eks. halm og kaffeskaller. Krukkerne er velegnede både ude og inde. Der sidder en silikoneprop i bunden, som nemt afmonteres, hvis krukken skal bruges udendørs. Krukkerne kan tåle op til -20 graders frost, og der ydes 3 års UV-resistent garanti. Bambus er en meget bæredygtig afgrøde, fordi den vokser hurtigt og kræver minimal pleje – uden brug af giftige kemiske pesticider. Farven på krukken dannes ved at tilsætte affaldsmateriale. F.eks. er sandfarven skabt ved at tilføje halm til bambusfiberen.

Bambus potter

 
 

Naturescast krukker af naturmateriale

Krukkerne fremstilles af naturmateriale som tørre blade, døde grene/kviste og bark. Materialet forvandles til en fast masse ved at tilsætte et lugtfrit vandbaseret bindemiddel. Naturescast krukker er bæredygtige, miljøvenlige og biologisk nedbrydelige. Krukkerne er håndlavede og produceres i forskellige størrelser, kun til indendørs brug. Du kan også få rammer i samme materiale, der kan dekoreres efter ønske.

Krukker i bæredygtigt materiale

NaturesCast_2_800x800.jpg

NaturesCast_800x800.jpg

 
 

Elho krukker af genbrugsplast

Elho krukker består af 80% genbrugsplast. Krukkerne kommer fra Holland, hvor elektriciteten til produktionen består af 100% vindenergi fra producentens egen vindmølle. Der findes et stort sortiment af Elho krukker i et væld af former, farver og størrelser. Krukkerne kan bruges både ude og inde, de er UV-resistente og slagfaste. Elho bruger på årsbasis 8,4 millioner kg. genbrugsplast til at fremstille krukker. De bidrager ligeledes til miljøet på andre måder end med deres miljøvenlige produktion af krukker. De har bl.a. 2 millioner bier i deres baghave, fordi det gavner naturen.

Hvide krukker i forskellige str. på mosbund

Elho_1_800x800.jpg

Elho_2_800x800.jpg

 
 

Fiberkrukker af genbrugsmateriale

Miljøvenlige krukker produceret i Tyskland af de bedste rå genbrugsmaterialer, der findes på det europæiske marked. Krukkerne kan bruges både ude og inde. De er UV-resistente og slagfaste med meget modstandsdygtige overflader. Fås i fire forskellige overflader og i alle RAL farver. Maling og lak er vandbaseret og opfylder alle miljøkrav.

Se mere her
Fiberkrukke på stativ

Fiberkrukker_1_800x800.jpg

Fiberkrukker_2_800x800.jpg

 
 

Vertiplants Bio

En serie af krukkemoduler til væggen, fremstillet af biopolymer. VertiPlants Bio består af 94% plante- og organisk biomasse. Biopolymeren, der anvendes i produktionen, består bl.a. af naturlige harpikser, voksarter og olier, cellulose, organiske tilsætningsstoffer og fibre af bast, sisal, jute og kokos. På trods af den høje andel af genanvendeligt biomateriale er kummerne vandtætte. De er desuden fødevaregodkendte. Vertiplants Bio modulerne fås i farverne sort, lys grå, østers og hvid.

Se mere om Vertiplants
Vægkrukker Vertiplants

Vertiplants_1_800x800.jpg

Vertiplants_2_800x800.jpg

 
 

Marrone plantekummer i træ

Plantekummer produceret i Vietnam af genbrugstræ i form af fyrretræ fra brugte paller og forsendelseskasser. Træet rengøres, slibes og behandles, så træets struktur træder frem. Kummerne er kun til indendørs brug. Indsats i medfølger for at sikre 100% vandtæthed. Nogle af modellerne kan leveres med hjul, andre kan leveres med højdejusterbare plastfødder, så de kan placeres på stort set enhver overflade. Krukkerne er unikke og håndlavede. Det naturlige look skaber varme og hygge. Udover kummer kan du også få søjler. Både kummer og søjler fås i forskellige størrelser.

Marrone trækummer med planter

Marrone_1_800x800.jpg

Marrone_2_800x800.jpg

 
 

Mød vores specialister

Vores dygtige grønne team er klar med rådgivning og gode råd til det helt rigtige plantesetup i din virksomhed. Få et individuelt tilbud på køb eller leje af grønne løsninger.

Få rådgivning
Planteservice gartner