



Toiletpapir i forskellige kvaliteter
Her på siden kan du se vores store udvalg af toiletpapir, som findes i et væld af kvaliteter, længder, formater og mærker. Hver type opfylder nogle helt bestemte behov, så sørg for at gennemlæse de mange produktbeskrivelser for at finde det helt rette toiletpapir for dig. Ønsker du en økonomisk og praktisk jumborulle, der er ideel på store arbejdspladser? Eller søger du derimod en mere luksuriøs variant, der føles som silke på huden og giver en fornemmelse af eksklusivitet? Måske noget derimellem? Under alle omstændigheder kan du finde det i vores sortiment.
Til industriel såvel som privat brug
Ikke alle typer toiletpapir egner sig lige godt til henholdsvis industriel og privat brug. Til brug i offentlige parker, store virksomheder, produktionshaller, på restauranter og andre steder med mange gæster anbefaler vi at købe vores ruller med ekstra længde toiletpapir. På den måde undgår du nemlig at skulle fylde op i tide og utide. Til brug i mindre virksomheder og i private hjem anbefaler vi derimod vores små ruller toiletpapir, der giver en mere luksuriøs fornemmelse. Begge kategorier er naturligvis at finde i vores sortiment.
Toiletpapir med miljømærker
I sortimentet finder du desuden toiletpapir i flere farver og mærker. Vælg imellem hvid, natur eller sandfarvet toiletpapir fra velkendte producenter som Abena, Tork, BulkySoft, Neutral, Lucart, Katrin og mange flere. Bestem også selv, hvor eksklusiv en kvalitet, du ønsker. I menuen til venstre kan du vælge, om du helst vil have forevist toiletpapir med 1, 2, 3 eller 4 lag, og om det skal bære et bestemt miljømærke. Det meste af vores toiletpapir bærer en form for miljømærke, såsom Blomstermærket, PEFC-mærket, Svanemærket, Miljøbevist-mærket, FSC-mærket eller Tork Easy-Handling.
Alt til badeværelset
Hvis du mangler andre produkter til badeværelset, kan du med garanti finde dem hos os. Se for eksempel vores udvalg af håndsæber, cremer, toiletbørster og håndklædeark, der alle er frustrerende at løbe tør for og derfor er nyttige at have liggende på lager. Hvis ikke du allerede har en dispenser til dine toiletruller, kan du også finde sådan nogle i vores sortiment. Alle vores dispensere er lette at montere og praktiske at anvende, som det generelt er tilfældet med vores produkter.