Akustik
Med akustikpaneler kan du hurtigt og effektivt forbedre ethvert lokales akustik. Du skal bare placere akustikpanelerne strategisk rundt i lokalet. Er der for eksempel højt til loftet, så vil lyde kastes rundt mellem loftet og gulvet og give dårlig akustik. Med akustikpaneler montereret i loftet kan dette dæmpes, og lyden vil blive bremset af akustikpanelerne, og lokalets akustik vil på den måde hurtigt blive forbedret. Man kan også montere akustikpaneler på vægge og opnå samme effekt. Tænk på sidste gang du flyttede: Akustikken i stuen i dit nye hus eller lejlighed har sikkert været dårlig, indtil du fik flyttet møblerne på plads, og lagt gulvtæppet på gulvet. Akustikpaneler har samme effekt, men fylder ikke lige så meget som en sofa eller en bogreol.
Flytbare akustikpaneler
Nogle gange er der ikke behov for, eller plads til, at montere akustikpaneler direkte på vægge eller loft. Derfor har vi også et rigtig stort udvalg af akustikpaneler, der kan flyttes rundt efter behov og på den måde bruges i mere end ét lokale. Det er rigtig smart, hvis man arbejder på en dynamisk arbejdsplads, hvor indretningen er foranderlig, og hvor arbejdsstationer ikke altid er statiske. Mange af vores skærmvægge har fødder med hjul, og selvom de er store og dæmper lyden effektivt, så er de stadig nemme at flytte rundt på. Leder du efter en lukket mødeboks eller en telefonboks til private telefonsamtaler, så finder du vores udvalg her.