Miljø og CSR i store træk

Respekt for verden omkring os

Vi tager vores ansvar alvorligt. Ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, men fordi det er god forretning. Derfor opfordrer vi også vores kunder til at undersøge, hvor og hvordan de kan optimere, effektivisere og skabe mere bæredygtige processer. Det giver værdi for både virksomheden og resten af verden.

Vi har gjort det nemt at handle miljøvenligt. Når du handler på vores webshop, kan du med et enkelt klik få vist alle miljøvenlige og bæredygtige produkter.

Shop nemt miljøvenlige produkter

 

Indkøb med omtanke

Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet ”Indkøb med omtanke”.

Indkøb med omtanke giver dig og din virksomhed mulighed for at gøre en aktiv indsats for at mindske CO2 udledningen og samtidig opnå fordele i samhandlen med Mogens Daarbak A/S.

Du og dine kolleger kan minimere miljøbelastningen ved at ændre på få rutiner, når I køber ind til kontoret. Ved at samle ordrer i færre men større portioner, vil leverancerne udlede mindre CO2 på grund af et mindre emballage- og transportforbrug.

Samtidig kan du vælge, at de produkter, du får leveret, er miljøprodukter, som er fremstillet med hensyn til miljøet.

Vi hjælper selvfølgelig med at finde det helt rigtige ”miljøsetup” til din virksomhed, både hvad angår leveranceintervaller, miljøsortiment og priser.

 

Cirkulær økonomi

På møbelområdet tilbyder vi flere forskellige cirkulære ordninger med formålet at reducere spild, sikre bæredygtig genanvendelse og garantere ordentlig destruktion. Ved indledning af nye samarbejder foretages altid en vurdering af potentialet for videreudnyttelse af produkter og inkorporering af bæredygtige løsninger. Vi har mulighed for at tilpasse løsningen til kundens behov og skabe det optimale miljøsetup gennem vores tilbud om returordning, leje/leasing og bortskaffelse.

Ved returordning sørger vi for, gennem enten genanvendelse eller korrekt destruktion, at kundens gamle møbler ikke er til unødvendig belastning for miljøet. Vores tilbud om leje/leasing af kontormøbler bidrager til bæredygtig genanvendelse og giver kunden mulighed for fleksible og økonomisk overskuelige møbelløsninger. I sidste instans sørger vi for ordentlig bortskaffelse, hvis møblerne ikke er kvalificeret til bæredygtig genanvendelse. Dette indebærer optimal sortering af de forskellige møbelmaterialer med henblik på genbrug.

  • Vi tager/køber gerne virksomhedens gamle møbler retur
  • Vi reparerer nogle af møblerne, så de kan blive anvendt igen
  • Vi sælger møblerne gennem outlet
  • Vi donerer møbler til organisationer

Dette er cirkulær økonomi.

Mødebord bolværk Herning Bibliotekerne

Miljømærkning

Vi har gjort det nemmere for dig at købe miljørigtige produkter. Produkterne på vores webshop er tydeligt mærket med de aktuelle miljømærker, som det enkelte produkt måtte have.

Når vi fastlægger vores sortiment, lægger vi vægt på, at produkterne i størst muligt omfang kommer fra producenter, der har indført miljøledelsessystemer som f.eks. EMAS og ISO 14001. Det er vigtigt for os, at vores leverandører udviser miljøhensyn og social ansvarlighed. Vi kigger bl.a. på, hvordan vores leverandører forholder sig til:

  • Anvendelse af miljørigtige materialer og indholdsstoffer i produkterne
  • Gode arbejdsvilkår og hensyn til nærmiljøet
  • Produktionsprocesser der passer på naturen
  • Transport og fragt der tager hensyn til CO2 udledning
  • Genbrug og genanvendelse
Se mere om miljømærker

 

Donationer

Vi har lavet et samarbejde med Dansk Røde Kors, hvor de kan hjælpe dig, som erhvervskunde, med at afhente brugte møbler, og sælge dem videre til gode formål.

Derudover kører vi ofte projekter, hvor vi selv donerer møbler til skoler og frivillige organisationer. Interesseret i at høre mere om dette, så kontakt os på 96333333 eller [email protected].

 

ISO Certificeringer

Vi er ISO-certificerede inden for både kvalitet (ISO 9001) siden 1998 og miljø (ISO 14001) siden 2011. Det betyder, at vi lever op til internationale standarder, har en langsigtet strategi og har implementeret konkrete systemer i vores virksomhed, som sikrer, at vi overholder kravene om kvalitet og miljø. Det er vi meget stolte af!

 

Vi støtter lokalt

  • Vi støtter mere end 30 sportsklubber, kultur­institutioner og velgørende formål i hele Danmark. Det er vigtigt for os at engagere os i de lokalsamfund, som vores 7 forskellige afdelinger ligger i.
  • Ofte har vi også fornøjelsen af at støtte spændende projekter og gode formål ved at bidrage med produkter eller udlån af møbler til konferencer og events.
Læs om sponsorater

 

Vi udvikler mennesker

  • Ledere og medarbejdere i virksomheden skal løbende kompetenceudvikles. 80% af medarbejderne har i løbet af de seneste år fået en uddannelse i service samt en personlig DISC-profil.
  • Hvert andet år oprettes et nyt talenthold, som sammen udarbejder et tværfagligt projekt med udgangspunkt i en specifik udfordring i virksomheden. Talenterne får personlig sparring og uddannelse sideløbende, så deres individuelle kompetencer udvikles.
  • Vi har stor fokus på sundhed og tilbyder med mellemrum et sundhedstjek til alle medarbejdere samt en individuel gennemgang af arbejdspladsen for bedre ergonomi.
  • Vores værdier gennemsyrer virksomhedskulturen, og vi tager alle ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø med respekt, sammenhold og positivitet.
Søg job hos os