Branding

Sådan finder du julegaver til dine medarbejdere

Sikken voldsom trængsel og alarm … Eller vent, ikke helt endnu! Men julen nærmer sig, før vi aner det, og det betyder, at det er på tide at finde gode medarbejdergaver, som varmer i den kolde juletid.


Pige kigger på julegave

Hos Mogens Daarbak A/S hjælper vi mange virksomheder med firmajulegaverne. Vi har forskellige løsninger, som afhænger af din virksomheds størrelse og behov. I dette blogindlæg tager vi et kig sammen med dig på, hvordan virksomheder shopper julegaver, og hvilke julegaver vi shopper. Vi starter først med hvordan. 

 

Medarbejdere vil selv vælge gaver

Vi ser et soleklart mønster hvert år til jul. De virksomheder, vi finder julegaver til, vil gerne lade deres medarbejdere vælge gaven selv.

Det kan være svært at favne alle, hvis du som julegaveansvarlig køber samme gave til hver enkelt medarbejder. Og det kan kræve ressourcer at finde en gave, som falder i alles smag.

Så spar tid og ressourcer på at finde gaver – lad dine medarbejdere vælge selv.

Pige i sofa med tablet

Det kan være uoverskueligt at lade medarbejdere vælge selv

Du har erkendt, at du ikke kan finde en julegave, du synes, der passer til alle. Så langt, så godt. Nu skal du lave et system, hvor dine medarbejdere eller kolleger kan vælge selv.

Vi har ofte set folk, der sidder og kæmper med Excel-ark, hvor de skriver, hvem der skal have hvad, og hvor de må prikke hver enkelt medarbejder på skulderen og vise dem billeder af gaveudvalget. Alt det besvær kan du undgå med en julegaveshop.

 

Få styr på firmajulegaverne med en julegaveshop

Hos os kan du få adgang til en standardshop, hvor vores julegaveteam har sammensat et bredt udvalg af årets største julegavehits i seks forskellige prisklasser. På den måde kan du være helt sikker på, at alle bliver glade for deres gave.

Hvordan virker det?

Dine medarbejdere får en brugsvejledning og et login. Herefter skal de blot oprette en profil med navn, og så kan de kigge på – og krydse af ved – de forskellige gaver. Gaverne leveres, som du vil, indpakket og med navn på, og du kan distribuere dem rundt i virksomheden.

Vi hjælper dig fra start til slut

Det er lavpraktisk og supernemt for dig at ordne firmajulegaverne. Og det kræver kun få ressourcer og lidt tid at få op at stå. Du behøver ikke at tage så mange beslutninger.

Kig i julegavekataloget eller giv et gavekort

Den helt simple løsning er at finde én rigtig god gave, som mange vil sætte pris på. Her kan du tage et kig i vores julegavekatalog og sammensætte gaven, der passer til dine medarbejdere.

Du kan også vælge i stedet at give dine medarbejdere et gavekort, så de selv bestiller privat i julegaveshoppen. De får leveret gaven til deres hjemmeadresser, og det betyder ingen håndtering eller distribution fra din side.

Det bliver ikke meget nemmere!

Julegavekatalog

Et kig i krystalkuglen: Hvilke firmajulegaver hitter?

Hvilke julegaver bliver shoppet år efter år? Og hvilke bliver populære i 2020?

Den klassiske gavekurv med chokolade, vin, specialøl, chips, snacks, m.m. går du aldrig fejl af. Herudover er der også gaver som kufferter og tasker til garderoben eller ting til hjemmet, såsom knive, glas, sengetøj eller dekorativt design. Elektronik som trådløse højttalere, høretelefoner og smarte lamper fylder mere og mere, ligesom værktøj i god kvalitet er et hit.

Har du brug for hjælp, vejledning eller mere inspiration?

Få hjælp og vejledning
Sackit produkter jul