Arbejdsliv

Din guide til grundig overfladerengøring


Rengøring har altid været en vigtig del af et godt indeklima og med fremkomsten af Covid-19 er rengøring, og især overfladerengøring, blevet endnu vigtigere, hvis du vil sikre et godt og sundt indeklima og raske medarbejdere. I denne artikel finder du en kortfattet guide til grundig overfladerengøring.

 

3 trin til grundig overfladerengøring 

 

1. Det er helt i orden at bruge almindelige universalrengøringsmidler og anvende fiberklude til rengøring af kontaktflader. Udføres rengøringen korrekt og grundigt, fjerner almindelig vand og sæbe nemlig op til 99,9% af alle de urenheder, virus kan overleve i.

 

2. Efter grundig rengøring anvendes desinfektionsmidler til kontaktflader. Her anbefales det at bruge sprit med 70-85 % ethanol.

 

3. Vælger du at anvende desinfektionsmidler til kontaktflader, anbefales det at bruge sprit, der ikke indeholder glycerol, da glycerol klistrer og dermed kan binde snavs og mikroorganismer til overfladen.

 

Forbyg smitte med grundig rengøring

 

Ekstra fokus på rengøring af overflader og udsatte kontaktflader kan gøre en stor forskel for at mindske risikoen for at sprede smitte. Især rengøring af kontaktflader, der berøres mange gange dagligt:

  • Arbejdsstationer og skriveborde.
  • Toiletter og kontaktflader som vandhaner, toiletknapper og lyskontakter.
  • Fælles områder som f.eks. mødelokaler og kantine.
  • Kontaktflader som f.eks. håndtag, gelændere, lyskontakter, bordoverflader, kasseapparater og dankortterminaler.
  • Firmabiler, der er til fælles afbenyttelse. Især kontaktflader som nøgler, rat, gearstang og touchskærm.
  • Te og kaffekander, fælles kaffemaskine og andre fælles redskaber, der benyttes dagligt.

 

Yderligere information om effektiv rengøring kan bl.a. findes på Arbejdsstyrelsens hjemmeside

 
 

 

Sådan spredes virus og bakterier

Med fremkomsten af Coronavirus er god hygiejne ofte blevet fremhævet som et vigtigt værn mod smitte. God håndhygiejne og grundig rengøring kan sikre dine medarbejdere og kollegaer mod sygdom. For at forstå, hvor vigtig rengøring og hygiejne er, kan vi tage et hurtigt kig på, hvordan virus og bakterier kan spredes, og hvor mange mulige smittekilder, du kan blive udsat for på daglig basis.

Dråbesmitte

Er du smittet, kan du ved host, nys eller råb sprede dråber, der indeholder virus. Virus bliver spredt gennem luften og kan indåndes af andre og sætte sig i andres øjne og luftveje. Ved direkte ansigt-til-ansigt kontakt er risikoen for smitte størst, og det er også derfor, man opfordrer til afstand.  

For at undgå dråbesmitte kan du med fordel benytte dig af værnemidler som mundbind og visir

Direkte kontakt

Er du smittet, kan du også sprede virus ved at overføre spyt eller slim til dine hænder og på den måde sprede virus ved direkte kontakt med andre, som fx ved et håndtryk. Den næste person kan så risikere at overføre smitten til sig selv ved at røre ved egne øjne, næse eller mund.

For at undgå smitte ved direkte kontakt, er det vigtigt at huske at spritte hænder regelmæssigt og efter kontakt med andre. 

Indirekte kontakt

Man kan også sprede virus ved, at en person med fx corona får virus på hænderne ved host eller nys, og derefter overfører virus til kontaktflader som gelændere, dørhåndtag og overflader som skriveborde eller kantineborde. Den næste person, der berører samme overflade, kan så overføre smitten til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

Derfor er det ekstra vigtigt at have fokus på grundig og hyppig overfladerengøring, især i flittigt brugte områder som kantine og mødelokaler.

Kilde: Statens Serum Institut 

Udstyret skal være i orden

Gå aldrig ned på udstyr – heller ikke når der skal gøres rent. De ansvarlige for rengøringen skal have det rigtige udstyr til rådighed, så de kan udføre deres job bedst muligt. Koste spreder for eksempel skidtet, mens en fremfører samler det, og en støvsuger suger det hele op. Så sørg for, at der adgang til de rigtige rengøringsmidler og redskaber.