Besked

Black Week er i gang! Spar op til 60% på tusindvis af varer!

Viden

Fakta om mundbind

Er du også i tvivl om, hvilket mundbind, du skal købe? Få svar på dine spørgsmål om brug af mundbind her.

Mundbind

Er mundbind et værnemiddel/medicinsk udstyr?

Mundbind er kun godkendt som værnemiddel eller medicinsk udstyr, hvis de overholder en række krav fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Kravene indebærer blandt andet at mundbindende skal være fabriksfremstillede, CE-mærkede og at de kan slutte tæt om mund og næse med elastikker der holder mundbindet på plads over mund og næse.

CE-mærkning af mundbind

Mundbind kan godt beskytte som personligt værnemiddel, selvom de ikke er CE-mærkede. Dog skal mundbind til medicinsk brug være CE-mærkede og blandt andet have en bestemt filtreringsevne (type I, type II eller type IIR).
For at kunne modtage et CE-mærke, så skal mundbindene gennemføre tests fra EU's produktstandard EN 14683:2019.


Mundbind af typerne: I, II og IIR

CE-mærkede mundbind, som er godkendt som medicinsk udstyr, har også en filtreringsevne påført. Der er tre typer, som angiver mundbindets effektivitet:

  • Type I: Skal bl.a. have en bakteriefiltreringseffektivitet på ≥ 95%. Denne type mindsker bl.a. risikoen for smitte fra bæreren.

  • Type II: Skal bl.a. have en bakteriefiltreringseffektivitet på ≥ 98%. Denne type mindsker bl.a. risikoen for at smitte går begge veje – både fra og til bæreren.

  • Type IIR: Skal bl.a. have en bakteriefiltreringseffektivitet på ≥ 98% samt beskyttelse mod væskegennemtrængning på ≥16,0 kPa. Denne type er ligesom type II, men beskytter samtidigt også mod væske, fx fra stænk under operation.

Sundhedsstyrelsens guide til brug af mundbind:

Husk, at det bedste du kan gøre for at undgå smitte, er at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd. Mundbind kan i særlige situationer bruges som ekstra beskyttelse til at undgå smitte - hvis det anvendes korrekt.

  1. Før: Vask hænder eller brug håndsprit.
  2. Find forsiden. Det er som regel den farvede side.
  3. Dæk næse og mund med mundbindet og fastgør det bag ørene.
  4. Sørg for, at mundbindet sidder helt tæt til dit ansigt.
  5. Rør ikke mundbindet under brug. Skift det ofte og altid, hvis det er vådt eller beskidt.
  6. Når mundbindet skal af, skal du tage fat i elastikkerne og ikke røre selve mundbindet. Smid det ud med det samme.
  7. Efter: Vask hænder eller brug håndsprit.

Hold dig opdateret med Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på sst.dk