Indretningen af Herning HF & VUC
Indretningen i de nye fællesarealer, grupperum og klasseværelser skulle understøtte en række læringsformer og skabe arbejdspladser med mulighed for forskellige måder at arbejde på.
“Det er vigtigt for os at gøre plads til forskellige læringsformer såsom individuel fordybelse, gruppearbejde og formidling. Eleverne kan vælge, hvilke møbler og læringsarenaer, der bedst muligt støtter deres foretrukne måde at lære på.”
Hvordan bruger man sin krop til at lære? Det var et af de centrale spørgsmål, som blev bragt op i forbindelse med indretningen af de mange interaktive læringsrum med møbler i forskellige former og højder med plads til at stå, sidde, ligge og hænge, så rummene understøtter forskellige måder bruge kroppen på i læringssituationen.
Et ønske fra Herning HF & VUC var at skabe et læringseksperimentarium, et klasseværelse med det formål at give plads til andre former for læring end hestesko eller rækkeopstilling. Rummet er derfor indrettet med varierende siddemøbler, så eleverne selv kan vælge de møbler, der bedst understøtter deres måde at lære på. Grønne nuancer på tavler og møbelpolstring giver rummet personlighed og skaber en inspirerende atmosfære.
”I vores nye læringseksperimentarium har eleverne mulighed for at bruge kroppen på mange forskellige måder. Det giver dynamik og variation, når man både kan stå, sidde, ligge eller ”hænge” i løbet af en lektion.”
Anne Vandsø Madsen, Rektor, Herning HF & VUC
Bygningen består af flere etager med en række grupperum tiltænkt forskellige former for læring og måder at arbejde på. Det nederste rum, Skovbunden, er tiltænkt opbygning af et fagligt fundament. Længere oppe, i Træstammerne, sættes den faglige viden i kontekst og vækster, og allerøverst, i Himlen, viser eleverne overblikket over den tilegnede viden. Møderummenes formål afspejler sig i møblering, farvesætning og grafik på væggene.
Det var vigtigt for Herning HF & VUC at integrere den gamle bygning med gule mursten og den nye bygning med hvide vægge. Med udgangspunkt i logofarverne skabte vi derfor en farvemæssig helhed og placerede akustiktæpper og varierende møbler rundt omkring i bygningerne for at skabe sammenhæng, funktionalitet og æstetik.
Vil du vide mere?
Vores møbel- og indretningsteam er klar til at guide dig gennem indretning og møblering af din virksomhed. Bliv kontaktet og få mere at vide om vores indretningsproces, og hvordan vi kan hjælpe dig.