Skip to main content



Indretning af loungen

Plads til alle

Et loungeområde skal være indbydende. Det skal skabe rum for afslapning og for interaktion, og i nogle tilfælde måske endda på én og samme tid. Indretningen af et loungeområde kræver derfor indblik i de forskellige brugeres behov og præferencer for at skabe et rum med plads til alle.

Nøgleordet er fleksibilitet

En tilpasningsdygtig lounge giver plads til både afslapning og fordybelse. Moderne møbeldesign giver mulighed for både at indbyde til social interaktion, men samtidig skabe private områder, der lader brugeren bestemme, hvordan rummet skal anvendes – og ikke omvendt.

3 gode spørgsmål

  • Hvad laver brugerne i loungeområdet i dag?
  • Hvordan vil I gerne have, at loungeområdet skal anvendes i fremtiden?
  • Hvilket indtryk af virksomheden skal loungeområdet give?

 



3 tips til indretningen

Loungebibliotek

Loungebibliotek

Mange virksomheder har forskelligt faglitteratur, som skal være tilgængeligt for medarbejderne. Hvorfor ikke lave et loungebibliotek, hvor virksomhedens medarbejdere har mulighed for at sidde behageligt og fordybe sig? Ved at hive faglitteraturen ud af de enkelte afdelinger og samle den i et fælles loungebibliotek skaber I optimale forhold for videndeling på tværs af virksomheden og kan opleve en helt ny form for synergi. Samtidig bidrager I til medarbejdernes videre faglige udvikling, hvilket også skaber værdi for virksomheden.

Social omgang

Sæt gang i socialiseringen

Aktiviteter i loungeområder er gode anledninger til kollegialt samvær, som styrker samarbejdet og det sociale arbejdsmiljø. Det er vigtigt at inkorporere aktiviteter, der passer til virksomhedens medarbejdere. Det kunne være et bordfodboldspil, en zen-have eller et tegnehjørne, hvor medarbejderne kan koble af sammen. Skab aktiviteter der afviger fra medarbejdernes arbejdsopgaver, så de med stillesiddende kontorarbejde har mulighed for at bevæge sig, og de med fysisk krævende arbejde har mulighed for at fordybe sig.

Privatliv

Giv plads til privatlivet

Tilføj møbler med akustiske egenskaber, så medarbejdere har mulighed for at anvende loungen som en alternativ arbejdsplads eller tage et vigtigt telefonopkald i fred. Med de mange åbne kontorlandskaber og åbne områder i virksomheder i dag er det vigtigere end nogensinde at skabe rum til at være alene. Der findes mange møbelløsninger med afskærmningsmuligheder, som kan forvandles til små private rum i rummet. Det giver mere introverte medarbejdere mulighed for også at samle energi, mens de er på arbejde.



Se også hvordan du indretter...

Mødelokale

Kantine

Kontor

Del inspirationen med andre

      

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)