Skip to main content



Indretningen af kontoret

Dagligdagens rammer

Giver jeres kontorindretning plads til kreativitet? Opfordrer den til vidensdeling, innovation og effektivitet, så medarbejderne er motiverede hver dag? Optimering af kontorets indretning er noget af det, der hurtigst har en positiv effekt på bundlinjen, fordi det er den del af arbejdsmiljøet, som vi tilbringer flest timer i. Derfor er det værd at gøre kontoret til den optimale arbejdsplads.

Gør klar til fremtidens medarbejder

Skal jeres virksomhed være en attraktiv arbejdsplads for fremtidens medarbejder, har indretningen stor betydning. Lønnen bliver en mindre afgørende faktor, og i stedet handler det om rammerne, som I kan tilbyde. Fremtidens medarbejder er ikke vant til at sidde ved et skrivebord hele dagen, men flytter sig løbende, så arbejdspladsen er tilpasset arbejdsopgaven.

3 gode spørgsmål

  • Hvordan foregår en typisk arbejdsdag på kontoret?
  • Hvad indebærer den optimale kontorplads i jeres virksomhed?
  • Hvilke arbejdsgange skal kontormøblerne understøtte?



3 tips til indretningen

Farve

Farven der er god for øjnene

Dine øjne er også på hårdt arbejde, når du sidder ved skrivebordet og arbejder. Hvis kontrasten mellem farven på de ting, der ligger på dit skrivebord, og selve skrivebordets farve, er for stor, anstrenger dine øjne sig unødvendigt, og det kan give koncentrationsbesvær og hovedpine. Arbejder du meget med papirer, er det optimalt at vælge et skrivebord med en forholdsvis lys overflade og ikke en sort overflade, da dine øjne i så fald hele tiden skal bearbejde den store kontrast. Vælg desuden en lavreflekterende overflade såsom linoleum.

Ergonomi

Ergonomien længe leve

Ergonomiske møbler er ikke længere en luksus, men en selvfølge. Medarbejderne er den absolut vigtigste ressource, og deres sundhed har direkte indflydelse på virksomhedens performance. Det betyder, at valget af kontorstol og skrivebord er essentielt. Det vigtigste er, at medarbejderen har mulighed for at bevæge sig og arbejde dynamisk. Den bedste arbejdsstilling er den næste - og møblerne skal sørge for, at arbejdsstillingen varieres. Vælg derfor kontormøbler, der motiverer til korrekte arbejdsstillinger og ikke bare har fokus på øjeblikkelig komfort.

Fremtidens kontor

Fremtidens kontor er overalt

Vores arbejdsmønstre ændrer sig lige så stille. I takt med at nye generationer begynder at indtage arbejdsmarkedet, følger en helt ny arbejdskultur med. Vi har brug for inspiration for at tænke nye tanker, og vi vil ikke længere tilpasse os til arbejdspladsen – den skal tilpasses os. Med bærbare computere, tablets og smartphones er vi mere mobile end nogensinde før og ikke afhængige af den traditionelle kontorplads. Kontorindretningen begrænser sig derfor ikke længere kun til bestemte lokaler, men kan i princippet findes overalt i virksomheden.



Se også hvordan du indretter...

Mødelokale

Garderobe

Kantine

Del inspirationen med andre

      

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)