Skip to main content



Indretning af garderoben

Et område der fortjener opmærksomhed

Garderoben er et væsentligt element i dagligdagen og er ganske enkelt uundværlig i de fleste indretninger. Alligevel har indretningen af garderoben typisk ikke det største fokus, når et nyt kontor eller lignende skal indrettes. Det bør der laves om på, for en intelligent indretning af garderoben er noget, der for alvor kan mærkes i dagligdagen.

Ikke kun et spørgsmål om praktik

Etablering af garderoben har typisk rummelighed og praktik i fokus, men der er også meget andet at tage med i overvejelserne. Skal garderoben være synlig og prangende eller enkel og diskret? Skal den understrege en gennemgående stil i indretningen? Skal den kunne håndtere store menneskemængder? Der er mange vigtige detaljer at tage stilling til.

3 gode spørgsmål

  • Hvilke fordele/udfordringer er der i jeres nuværende garderobeløsning?
  • Skal garderoben være et flot blikfang eller lidt diskret?
  • Hvilke ekstra funktioner i garderoben kunne forbedre brugerens oplevelse?



3 tips til indretningen

Effektiv selvbetjening

Gør selvbetjeningen effektiv

Når der ikke er noget personale med ansvar for garderoben, er det vigtigt, at indretningen af garderoben guider brugeren og skaber den ønskede adfærd. Der findes mange muligheder for at nudge brugeren til at anvende garderoben på en bestemt måde, og noget så simpelt som at sætte tal ved hver knage eller på hver bøjle, vil motivere brugeren til at starte ved nr. 1, huske sit tal og derved sikre en mere effektiv selvbetjening i garderoben.

Gør ventetiden sjov

Gaderoben på kontoret

Der er flere forskellige muligheder, når det gælder garderobeløsninger på kontoret. Skal garderoben være tæt på de enkelte arbejdspladser, kan knager og opbevaringsmuligheder implementeres i kontormøblerne. Der kan også opstilles stumtjenere, hvor medarbejdere kan hænge overtøjet. En alternativ løsning er at lave et separat rum med personaleskabe, hvor hver medarbejder har mulighed for at opbevare sine ejendele.

Det lille ekstra

Det lille ekstra

Læg mærke til hvordan jeres gæster opfører sig, når de bruger garderoben. Står de ofte og kigger sig i refleksionen af deres smartphone for at se, om de ser ordentlige ud, så kunne det være oplagt at implementere et spejl i garderoben. Står der en kø af mennesker og venter på at gå ud, når det regner, så ville det være oplagt at tilbyde en paraply i garderoben - med virksomhedens logo selvfølgelig, så kunderne kan vise jeres gavmildhed, når de går ud i regnen.



Se også hvordan du indretter...

Reception

Lounge

Undervisningslokale

Del inspirationen med andre

      

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)