Skip to main content



Specialdesign

Ultimativ tilpasning

Specialdesignede løsninger kan næsten virke skræmmende, fordi der er så mange muligheder, og slutresultatet skal være skræddersyet på et helt andet niveau end ellers. Det kan være let at miste fokus i jagten på det perfekte specialdesign, og derfor er det vigtigt at alliere sig med en dygtig arkitekt, som kan jonglere funktionalitet og æstetik, samt få dem til at gå op i en højere enhed.

For mange kokke

Specialdesign er som gourmetmad. Der er uendeligt mange ingredienser at vælge mellem, men de passer ikke alle lige godt sammen. Det kræver kompetence og erfaring at afgøre, hvilke elementer der sammen skaber en synergi, som giver et resultat, der er mere værd end bare de enkelte dele. Men når det lykkes, bliver løsningen en helt unik integreret del af virksomheden.

3 gode spørgsmål

  • Hvordan skal de specialdesignede møbler ændre arbejdsmiljøet og arbejdsformen?
  • Hvilke løsninger findes allerede på markedet?
  • Hvordan kan de eksisterende løsninger tilpasses og ændres, så de giver mere værdi i indretningen?



3 tips til specialdesign

Slutresultatet

Start med slutningen

I arbejdet med specialdesign er det meget lettere at starte med at visualisere slutresultatet og arbejde baglæns. Det kan ellers hurtigt blive en uoverskuelig proces, fordi der er så mange tilpasningsmuligheder. Start derfor med en klar definition af kravsspecifikationerne til specialdesignet og udvid så projektet til sidst. Når I allerede har et klart billede af det færdige møbel, kan I tilføje netop de detaljer, der er relevante, og bliver ikke forblændet af alle de ting, som virker smarte, men som tilsammen hurtigt resulterer i rod i stedet for intelligent design.

Innovation

Boost innovationen

Specialdesign giver for alvor mulighed for at tænke ud af boksen - og det skal I udnytte! Specialdesignet skal kunne mere og være bedre end alle eksisterende muligheder på markedet. Det skal passe lige præcis til det rum, det skal stå i, og de mennesker, der skal bruge det. Det kræver stor indsigt at skabe noget til egne behov, og endnu større indsigt at skabe noget der går udover egne behov og faktisk påvirker adfærden i en positiv retning. Specialdesignede møbler er vellykkede, når de netop ikke kun opfylder et behov, men giver resultater - og det kræver, at I tænker innovativt.

Godt design

Godt design er relativt

Lad jer ikke begrænse af de konventionelle regler inden for design. De fleste møbler er skabt til at kunne tilfredsstille en stor målgruppe på én gang, og specialdesign skal alt andet end at være generel. Stol på din intuition og erfaring. Du kender selv virksomheden og har et stærkt indtryk af de mennesker, som skal bruge løsningen. Derfor er det vigtigt, at I ser indad, før I begynder at drage inspiration andre steder fra. Godt design er kun godt, hvis det passer ind i den kontekst, det er skabt til, og derfor er godt design relativt, men ikke desto mindre utroligt vigtigt. 



Se flere detaljer i indretningen

Tavler

Solafskærmning

Belysning

Del inspirationen med andre

      

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)