Skip to main content



Grøn indretning

Grønt er godt

Planter er vigtige i både store og små arbejdsmiljøer. Gennem fotosyntese skaber de en øget iltmængde, som er godt for både koncentrationsevnen og den generelle sundhed, og så er de også pæne at se på. Grøn indretning er derfor en disciplin, som ikke skal forsømmes i indretningen af virksomheder. 

Skab liv i rummet

Grøn indretning er bogstavligt talt med til at gøre rummet levende. En velplaceret plante kan både skabe liv, hygge og afskærmning og udgør en nødvendig kontrast til de døde materialer, som ofte dominerer i indretningen. Bring naturen ind i virksomheden og opdag, hvordan det skaber bedre indeklima, energi og humør.

3 gode spørgsmål

  • Hvornår købte I sidst planter, og hvilke overvejelser havde I forud for købet?
  • Hvor mange planter er der i virksomheden lige nu? Hvor er de placeret? Hvem sørger for dem?
  • Hvilken type planter passer bedst til forholdene i virksomheden?



3 tips til grøn indretning

Natur

Tilbage til naturen

Brug beplantningen i virksomheden til at skabe grønne oaser og frirum til digital detox, hvor medarbejderne kan trække vejret dybt og få en pause fra det digitale ræs. Ved at byde naturen indenfor i virksomheden nedbrydes grænserne mellem indendørs og udendørs, og flere af fordelene ved at være udendørs implementeres i arbejdsmiljøet, herunder øget energi og koncentrationsevne som følge af et bedre indeklima.

Mosvæg

Naturens kunstværker

Planter er i sig selv små kunstværker fra naturens hånd, og de er derfor oplagte at anvende som en del af dekorationen. Vær kreativ og brug beplantningen på en anderledes måde med en mosvæg eller et mosbillede. De har fantastiske akustiske egenskaber, bidrager til et godt indeklima og kræver ikke vedligehold eller lys. Rækker budgettet ikke, er tapet også en mulighed med samme visuelle effekt, men ikke med de mange andre fordele.

Pas på planterne

Hvem passer på planterne?

Mange planter lider en langsom og pinefuld død i virksomheder, fordi de får for lidt vand og for meget kaffe. Det er vigtigt at have en klar arbejdsfordeling for, hvem der tager sig af planterne, ellers bliver det hurtigt dyrt at skabe en optimal grøn indretning. Alternativt er det muligt at få forskellige serviceaftaler, hvor en ekstern partner sørger for, at planterne altid har det godt, og at den grønne indretning følger årstiden og moden.



Se flere detaljer i indretningen

Grafisk dekoration

Belysning

Akustik

Del inspirationen med andre

      

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)