Skip to main content



Indretningen af Vitus Bering Innovation Park

Udviklingspark med iværksætterånd

I Vitus Bering Innovation Park kan iværksættere og entreprenører leje kontorer og mødelokaler samt deltage i workshops, foredrag og meget mere. For Vitus Bering Innovation Park var det en udfordring at få folk ud af deres kontorer og ind i fællesarealerne. I stedet for at skabe blomstrende netværk skabte indretningen isolerede lejere, som hellere ville spise frokost på kontoret end i kantinen og hellere ville læse avisen derhjemme end i tekøkkenet. Med inventar, der var helt nyt, og et budget, der var næsten opbrugt, måtte vi tænke kreativt for at få huset til at leve op til sit fulde potentiale.

Netværk med knald på farverne

Hver etage i Vitus Bering Innovation Park har sin egen farve, hvilket afspejles i indretningen og valget af møbler. Gennem indretningen har vi haft stor fokus på ikke at gøre alle etager ens, men i stedet give hver etage sin egen stærke identitet. Således får du en helt ny oplevelse, når du bevæger dig mellem etagerne, og du er aldrig i tvivl om, hvor i huset du befinder dig. Samtidig understøtter det netværkskulturen i huset, fordi det giver både lejere og besøgende anledning til at bevæge sig mellem etagerne og ikke bare blive på én. Det kalder vi netværk med knald på farverne. 

Mogens Daarbak A/S leverede:

  • Indretning af fællesrum
  • Indretning af mødelokaler
  • Indretning af stor kantine 
  • Indretning af amerikansk diner
  • Indretning af thekøkkener
  • Akustikløsninger

Fra tekøkken til caféområde

Første skridt på vejen mod genoplivningen af husets fællesarealer var indretningen af de anonyme tekøkkener. Med få midler skabte vi helt nye mødesteder for virksomhederne i huset. Tekøkkenerne blev lavet til caféområder med bløde møbler, godt lys og hyggelig atmosfære. Det skulle være steder, hvor man har lyst til at drikke en kop kaffe eller måske holde et kort møde. ”Nu er der aldrig nogen, der mangler mødefaciliteter, ”udtaler administrationsansvarlig hos Vitus Bering, Charlotte Vaagan. 

Efter omdannelsen af et enkelt tekøkken til caféområde kunne Ulla og Charlotte mærke en markant forskel. Den store efterspørgsel på mødefaciliteter faldt i takt med, at flere caféområder blev indrettet. Dertil kom en større amerikansk diner i et gangareal samt flere alternative mødelokaler fordelt på etagerne i huset.

Moderne mødelokaler

På etagerne i huset har vi placeret forskellige moderne mødefaciliteter, som har optimal akustik til at holde møder i et åbent rum. Det giver en helt anden dynamik at holde et møde ude blandt andre, og det er den slags afveksling, som skaber kreative idéer og innovative løsninger. I Vitus Bering Innovation Park har lejerne taget rigtig godt imod de nye mødeformer. "Det bliver virkelig brugt, og folk står næsten i kø for at bruge både det og mødeboksen med indbygget lys og strøm,” siger Ulla Meinby Sparre, der er direktør hos Vitus Bering.

I dag behøver virksomhederne i Vitus Bering Innovation Park ikke at booke et mødelokale. De sætter sig ud i møblerne i huset og skaber liv på etagerne. Som en af ejerne fortalte os: ”Der er kommet mindre baghave og mere forhave.” Lejerne er kommet ud ad fordøren – de møder hinanden, netværker med hinanden og inspirerer hinanden.

En kantine med muligheder

Kantinen er noget af det mest synlige, når du træder ind i Vitus Bering Innovation Park. Førhen bestod den af de traditionelle hvide borde og sorte stole, hvilket gjorde den upersonlig, ufleksibel og kedelig at se på. Ved at skabe variation i møblementet med højryggede sofaer samt afskærmende planter blev både atmosfæren og lyden markant forbedret i hele huset. ”Man kan virkelig mærke på lyden, at vi har fået lydabsorberende møbler. Engang kunne man høre, når de lagde bestik i kantinen, nu runger det slet ikke sådan længere,” udtaler Charlotte Vaagan.

I dag bliver kantinen både brugt til frokosten, men også som mødested og arbejdsplads. Når kantinen skal bruges til andre formål, er møbler og planter gjort mobile med hjul, så de hurtigt kan flyttes. På denne måde kan indretningen følge med det høje tempo, som virksomhederne i Vitus Bering Innovation Park arbejder med.



Her har vi også indrettet

Aalborg Handelsskole reference

Siemens Wind Power reference

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)