Skip to main content

Firmajulegaver

3/10-2017


 

Siger du tak for godt samarbejde med kundegaver til jul?

Julen er hjerternes fest. Gennem gaver og julekort viser vi, at vi sætter pris på familie, venner, kærester og mange flere.

I dag er det almindeligt for virksomheder at give firmagaver op til jul til alle medarbejdere. Men vidste du, at rigtig mange virksomheder også giver julegaver til kunderne?

Hos Daarbak hjælper vi dig med at finde gode gaver til dine kunder fra din virksomhed.

Hvorfor give firmagaver og kundegaver til jul?

Det er altid vigtigt at sige tak. Tak for mad, tak for turen – ja, selv tak for godt samarbejde i året, der gik.

Derfor er det en god ide for virksomheder at give kundegaver. Gaverne er med til at indramme indsatsen og samarbejdet i året, der er gået, på bedst mulige vis – nemlig med taknemmelighed og tilfredshed.

Det er en oplagt måde at holde kunderne varme på, vise dem, at de er værdsatte, og at styrke deres loyalitet til din forretning.

Og så sætter det jo naturligvis en god kurs – og stemning – for samarbejdet i det nye år. 

Firmajulegaver

Hvordan shopper jeg nemmest julegaver til mine kunder?

Det kan være svært at købe gaver til folk. Det kender de fleste af os fra vores private relationer. Det bliver ikke mindre kompliceret, når du skal købe gaver til folk, du ikke kender så godt. 

Så hvad gør du?

Alle har hver deres smag, når det kommer til gaver, og det kan være svært at ramme den perfekte gave, som vil falde i alle dine kunders smag.

Som vi allerede har skrevet om herinde på bloggen, er der en trend inden for firmagaver om at lade modtagerne vælge selv. Det gælder dog i højere grad for medarbejdergaver, end det gælder for kundegaver.

Julegavekatalog

Få inspiration i julegavekataloget

Du er velkommen til at tage et kig i vores julegavekatalog.

Her finder du inspiration til diverse firmagaver. Det kan være køkkengrej eller andet til husholdningen, for eksempel knivsæt, serveringsfade, karafler, fløjtekedler. 

Derudover finder du mere klassisk inspiration til gaver, nemlig kurve med vin, chokolade, specialøl, snacks med mere. Disse gaver kan du skalere i pris, så de passer til dit budget. 

Kataloget er sammensat af vores julegaveteam, som sidder internt hos Daarbak, og som har gransket markedet for julegaver og bestillinger de sidste 10-15 år. De ved, hvad der rører sig – og de ved, hvad der hitter. 

Hvad skal du overveje, når du køber kundegaver?

Der er flere overvejelser, der er gode at gøre sig, når du skal ud og købe kundegaver. Én af dem er budget.

Hvad må gaverne koste? Og hvad løber det hele op i inklusive håndtering og fragt? Skal en intern medarbejder afsætte tid og ressourcer til at få styr på gaverne, eller er det bedre at overlade det til et firma, der kan klare ærterne fra start til slut? 

Hvordan skal håndtering, indpakning og distribution foregå? Skal det være et gavekort eller en fysisk pakke? Og i så fald skal du selv pakke den ind? Skal du have gaverne leveret til dit firma, så du selv kan distribuere, eller skal de leveres direkte ude hos kunden?

Det kan være tids- og ressourcekrævende at vælge, håndtere og levere kundegaver. Men bare rolig, vi hjælper dig gerne!


Har du brug for hjælp eller inspiration til kundegaver? 

Tag fat i kundeservice på 96 33 33 97 eller ks-info@daarbak.dk, og lad os hjælpe dig på vej.

Sammen finder vi frem til den løsning, der passer bedst til dig.

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)