Skip to main content

Sove

15/1-2017


Træthed: Ingen energi på arbejde? Slip af med disse 6 vaner

Døjer du med træthed? Og har du nogle gange svært ved at forstå hvorfor?

En helt almindelig morgen. Klokken er lige passeret 10. Det er ikke så lang tid siden, du mødte ind på arbejde. Og der er heller ikke gået lang tid, siden du stod op. Alligevel begynder du at mærke de første tegn på træthed.

Over frokosten kvikker du op, men så kommer ”madkomaen” – den træthed, der kommer af at være mæt. Og efterhånden som eftermiddagen skrider frem, falder du mere og mere sammen over skrivebordet.

Du føler dig dvask, uoplagt og helt uforståeligt træt. Men hvorfor?

 

Træthed kan have mange forskellige årsager

Den vigtigste er selvfølgelig søvnmangel.

Men der kan også være andre faktorer – såsom små hverdagsvaner – der spiller ind på dit styrtdykkende energiniveau.

 
 

1. Glemmer du morgenmaden?

Vores energiniveau afhænger 100% af den mad, vi spiser. Hvis vi skal have energi, så skal vi have mad. Når vi sover om natten, bruger kroppen af dens reserver.

Det betyder også, når den ”vågner” om morgenen, har den brug for nye forsyninger.

Hvis kroppen ikke får det, den har brug for, kan det give dig følelsen af at være uoplagt.

Så hvad er god morgenmad? Det er der mange svar på. Men hvis du går efter fuldkorn og fiber, sundt fedt og protein, kan du ikke gå helt galt i byen! 

 

2. Spiser du for meget usund mad?

Spiser du meget pizza, burger, pommes frites og kebab? Så kan det godt være derfor, du er træt. Kosten har nemlig direkte indflydelse på dit energiniveau.

Hvis du spiser mange madvarer, som indeholder sukker og kulhydrater i store mængder, så får du forhøjet blodsukker – og meget, meget hurtigt.

Og disse dramatiske stigninger og fald i blodsukkeret kan meget vel være med til at gøre dig træt og udmattet i løbet af en dag.

 

3. Får du nok vand?

Vidste du, at det at være dehydreret kan påvirke dit energiniveau utroligt dårligt? Der skal ikke meget mere til, end at du er 2% under det, der er normalt for dit væskeniveau.

Når du er dehydreret, bliver dit blod tykkere, fordi væskemanglen mindsker din blodmængde. Blodet bliver derfor ikke pumpet lige så optimalt rundt i kroppen af hjertet.

Det betyder så i sidste ende, at kroppen, musklerne og organerne ikke får ilt lige så hurtigt. 

Vand

 

4. Drikker du for meget kaffe?

Der er nu ikke noget så lækkert som en kop varm og velduftende kaffe om morgenen. Der er flere og flere undersøgelser, der dokumenterer de positive egenskaber i kaffe.

Nogle får en ekstra kop ved middagstid, måske også om eftermiddagen og måske endda ud på aftenen.

Men pas på, for kaffen kan være med til at holde dig vågen. Og hvis du har svært ved at falde i søvn og ligger vågen i flere timer, så går det ud over din søvn.  

 

5. Får du nok motion?

Mange tror, at vores energi er et ”nulsumsspil”. Vi tror, at hvis vi bruger noget af ”strømmen”, så er der mindre af den, når vi er færdige med at bruge det.

Men sådan forholder det sig ikke med menneskekroppen. For her er energi nemlig noget, du får mere af ved at bruge af den.

Motion er med til at øge din krops udholdenhed og styrke. Det betyder, at dine hjertekar arbejder mere effektivt, og at vævet i kroppen nemmere optager ilt og næringsstoffer.

Så overvej, om sofaen skal skiftes ud med en rask gåtur. Eller om du skal stå lidt ved dit skrivebord på arbejde i stedet for at sidde ned. 

Løb

 

6. Arbejder du, når du har fri?

Forestil dig følgende scenarie. Du sidder hjemme i sofaen. I er lige færdige med at spise aftensmad. Måske er børnene lagt i seng. Og her tjekker du så din arbejdsmail. Eller måske gør du det endda lige før du skal sove.

Det kan også være, du er taget på weekendtur eller ferie, hvor du oplever, at det er svært at holde fingrene fra din mobiltelefon og dit arbejde.

Men det er vigtigt at få slappet af ”i dybden”. Ikke bare i ”overfladen”. Træk stikket, pak arbejdet væk og lad batterierne op. Det giver dig meget mere energi, når du så rent faktisk ER på arbejde.

 
 

Vi kan ikke hjælpe dig med flere timer i døgnet, men ...

Vi går op i at fremelske arbejdsglæde, trivsel og et sundt arbejdsmiljø – både for os selv og vores kunder. Selvom vi ikke kan give dig flere timer i døgnet, er der stadig noget vi kan hjælpe dig med.

For eksempel hvordan din arbejdsplads kan begynde at arbejde med medarbejdernes sundhed og trivsel mere strategisk og systematisk.

Læs mere herinde på bloggen med gode tips til mere sundhed på arbejdspladsen – hvordan I kommer i gang med at fremme sundheden og trivslen på din arbejdsplads. 

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)