Skip to main content

Hiv stikket ud

9/10-2017


7 tips til strømbesparelse: Sådan sparer du strøm på kontoret

Husker du at slukke for kaffemaskinen?

Slukker du altid for lyset, når du forlader et rum?

Og kører fjernsynet nogle gange, efter at du er faldet i søvn?

Når flere og flere danskere sætter elforbruget på slankekur, er det både for miljøet og økonomiens skyld. Der er nemlig penge at hente ved at bruge strøm mere bevidst – og det gælder også på kontoret.

Der er ikke så meget, du og dine medarbejdere eller kollegaer kan gøre for at ændre på elprisen. Men til gengæld er der meget, I kan gøre for at reducere kontorets elforbrug.

Her har vi samlet 7 tips til strømbesparelse på kontoret. Så du får mindre regninger – og mere grøn samvittighed. 


1. Indstil apparater til at være strømbesparende

Start med at indstille alle kontorets apparater til at være i strømbesparende tilstand. Det kan for eksempel være computere, computerskærme eller fjernsyn.

Alt, der har en miljøvenlig eller energibesparende indstilling, skal skiftes over. 

Elsparepærer


Sluk for strømmen

2. Sluk apparaterne natten over

Har du printere og kopimaskiner tændt over natten? Kaffemaskiner? Computere, der ikke blev lukket rigtigt ned?

Der er store besparelser at hente ved at slukke for maskinerne over natten. Der er ingen grund til, at de kører, når de ikke bruges.

OBS! Hvis du har en printer med et automatisk renseprogram, der forlænger patronernes levetid, skal du ikke slukke den over natten.


3. Sluk lyset automatisk

Det kan være en god idé at installere bevægelsessensorer i alle dine lokaler på kontoret. Det er en nem måde at spare energi på – og en effektiv metode til aldrig at ”glemme” at slukke for lyset.

Ifølge nogle undersøgelser kan lyssystemer med sensor give en omgående strøm- og pengebesparelse.

El-pærer


Spar penge

4. Skift til elsparepærer 

Det kan være en god idé at skifte dine nuværende elpærer til energibesparende A-pærer.

Hvis du erstatter alle pærer med elsparepærer, kan du opnå besparelser i dit forbrug på op til en fjerdedel ifølge nogle undersøgelser.


5. Erstat stationære computere med bærbare computere

Der er flere undersøgelser, der viser, at de stationære computere – og især de ældre af slagsen – er store elslugere.

Derfor kan det være en god idé at skifte nogle af de gamle computere ud for nyere og mere energivenlige modeller. 

Computer


Miljømærker

6. Skift til energimærkede hårde hvidevarer

Måske har du en gammel ovn i køkkenet på kontoret? Måske har du en gammel opvaskemaskine, køleskab, fryser, vaskemaskine eller tørretumbler?

Det betaler sig at skifte gamle hårde hvidevarer ud med nyere modeller, der er energimærkede. Også selvom du kun har et lille personalekøkken. 


7. Hold øje med elforbruget

Du kommer ikke til at spare noget ved bare ”at holde øje”, men du kan alligevel blive mere bevidst om dit forbrug på kontoret ved at følge løbende med.

Især hvis du begynder med at indføre nye tiltag og gerne vil se, hvilken effekt dine strømbesparende initiativer har på din elregning og dit elforbrug. 

Tjekliste

Start samtaler om el og forbrug over frokostbordet

Så længe samtalen om el og forbrug kører på kontoret, lige så længe vil du opdage, at det vælter ind med gode idéer til tiltag og initiativer til at spare på elregningen. Uanset om det så er for miljøets, bundlinjens eller begges skyld. 

Involvér dine medarbejdere eller kollegaer i projektet. Når først de bliver bevidste og begynder at tage ejerskab over projektet, så kan I alle se frem til at spare på strømmen.


Få styr på strømmen

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)