Skip to main content

Løbetøj

Løb dig til mere energi

15/5-2017


Vi kender det nok alle sammen, efter en lang arbejdsdag lokker sofaen ofte mere end løbeskoene, cyklen, fitness eller andre motionsformer. Men samtidig ved vi også, at motion er sundt og noget, som vi måske burde dyrke lidt oftere.

I dette indlæg vil vi give dig nogle konkrete tips til, hvad du kan gøre for at afvise sofaens behagelige komfort og få snøret løbeskoene i stedet.

Til dette har vi allieret os med vores kundeservicemedarbejder, Mads Dahl, som bl.a. løb i top 20 ved DM i 10 km landevejsløb i år. Så en bedre allieret kunne vi vist ikke finde.

”Jeg elsker at komme ud i den friske luft efter en lang arbejdsdag. Min motivation ligger i de fremskridt man hele tiden kan se, og at ens hårde arbejde betaler sig. Jeg tager selvfølgelig også en slapper på sofaen engang i mellem, det skal der altid være plads til”, siger Mads Dahl.

 

Sådan kommer du i gang

Her er nogle gode råd til at komme i gang på.

  • Hvis du har en travl hverdag, så planlæg hvilke dage du vil ud at løbe
  • Start roligt ud med små ture på 2-3 km. Skift gerne mellem at løbe i eksempelvis 5 minutter og gå i 2 minutter, det minimerer risikoen for skader
  • Byg stille og roligt mere på – løb mere og gå mindre på dine ture
  • Find et løbeprogram eller lav dit eget – der findes masser på nettet, uanset hvilket niveau du har
  • Lyt til din krop

Mads Dahl
Vores kundeservicemedarbejder, Mads Dahl, på en af hans løbeture.

Tip: Få en ven/veninde eller kollega med på ideen, hvis I er to eller flere bliver det endnu nemmere at komme afsted.

 

Hvad får man ud af at dyrke motion i løbet af sin hverdag?

”Jeg vil næsten med garanti love, hvis du går fra sjældent at dyrke motion til at få pulsen op over minimum 30 minutter 2-3 gange om ugen, så vil du opleve et større energiniveau i løbet af din dag, og dermed et øget overskud, som vil gavne dig på alle fronter”, fortsætter Mads Dahl.

Tip: Gå sammen på arbejdspladsen og start jeres egen løbeklub! Hjælp hinanden med at komme afsted og hold motivationen i top med små interne konkurrencer. 

 

Alle motionsformer tæller

Det er selvfølgelig ikke kun løb, der kan bruges som motionsform.

”Jeg tænker heller ikke, at jeg kun vil råde alle til at komme ud og løbe, det kan lige så vel være cykling eller en anden motionsform. Det handler om at finde det man synes er sjovt og spændende ellers holder det ikke på den lange bane. At tage cyklen på arbejde eller at gå en god lang tur om aftenen er også rigtig gode muligheder for at holde hovedet og kroppen sund”.

Og som Mads afslutter:

”Det eneste træningspas man fortryder, er det man springer over”.

Skal du deltage i DHL Stafetten?

Med ca. 2 måneder til DHL Stafetten bliver skudt i gang, er der stadig god tid til at komme i form til de 5 km. Med denne artikel er du godt klædt på til at komme i gang med dine løbeture.  

Mangler du og dine kollegaer at blive godt klædt på til sommerens helt store firmaløb, så kan vores profileringsafdeling hjælpe jer! 

 

kontakt dhl


Andre måder at få mere energi på

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)