Skip to main content

5 tips til whiteboard

31/7-2017


Bliv knivskarp på et whiteboard

Når du skal præsentere din geniale idé over for kollegaerne eller når du skal overbevise en potentiel kunde, så er et whiteboard ofte et godt redskab. Men det er ikke helt lige meget, hvordan du bruger det.

Derfor giver vi dig her 5 konkrete tips til, hvordan du får mest muligt ud af et whiteboard.

 

1. Strukturér det!

En af de vigtigste ting, når du bruger et whiteboard i din præsentation, er en god struktur. Så skal der være plads til mange informationer er det vigtigt, at du fra starten har tænkt over, hvad du gerne vil have formidlet på whiteboardet.

Har du et klart billede af det, inden du går i gang, er din forudsætning for en vellykket og organiseret præsentation på plads.

Din kollegaer eller potentielle kunder skal nemt kunne følge med i præsentation, og hvis du fra starten får delt whiteboardet tydeligt op, er du godt på vej mod en succesfuld præsentation!

 

Whiteboarding

 

2. Brug forskellige farver

Whiteboard markere i forskellige farver er også et vigtigt redskab. Brug dem til at tydeliggøre vigtige informationer eller når der er noget, som du ønsker at fremhæve.

Det bidrager også til overskueligheden, at der ikke kun er brugt én farve, men at man kan adskille informationerne fra hinanden.

Har du oplistet en agenda eller punktopstilling for mødet, så kan du med fordel bruge en anden farve til at markere, hvilke punkter du har været igennem. Så kan de andre deltagere på mødet holde trit med din geniale plan!

 

Penol markere

 

3. Tegn figurer

Figurer gør det bare lidt mere interessant at se på. Tørre facts og tal skal der også være plads til, men pep det lidt op med dine kreative evner.

Ved at gøre det mere visuelt gør du det også nemmere for deltagerne på mødet at forstå dine budskaber, og du holder dem ligeledes nemmere engageret, når er på bølgelængde med dig.

Figurer kan være alt fra et glad ansigt til en mere avanceret graf eller lignende.

 

4. Brug kun blokbogstaver!

Det er fristende at skrive sin sædvanlige sammenbundne skrift, men lad vær! Brug i stedet tydelige blokbogstaver. Dette sikrer, at deltagerne ikke mister koncentrationen eller fokus, fordi de ikke kan se, hvad du skriver, og overskueligheden på dit whiteboard forbliver intakt.

Whiteboard

 

5. Fjern al støj

Kom du til at skrive noget utydeligt? Lavede du en mindre stavefejl? Blev din cirkel mere oval end rund, så visk det ud og lav det om!

Al støj vil forhindre dit budskab i at nå ordentligt ud, så vær ikke bange for at bruge et par sekunder på at viske ud og skrive eller tegne det slettede korrekt.

 

 

Mangler du en whiteboard marker? 

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)