Skip to main content

Sociale aktiviteter

1/10-2017


5 forslag til sociale aktiviteter der vil booste holdånden på din arbejdsplads! 

En af de ting, som kan påvirke vores arbejdsindsats i en positiv retning, er et godt sammenhold med vores kollegaer. Et stærkt team med en god holdånd performer ofte bedst – se bare i sportens verden.

Dette gælder selvfølgelig også på arbejdspladsen. Så husker I at have fokus på det sociale aspekt?

Ellers får du her 5 forslag til sociale aktiviteter, som garanteret vil booste holdånden og øge samarbejdsglæden med dine kollegaer.

 

1. Konkurrencer!

Alt efter erhverv er interne konkurrencer ofte noget, som kan engagere folk. Eksempelvis kan I i din afdeling opsætte en kalender for, hvem der motionerer mest.

Det kan også være, hvem der går flest skridt i løbet af en dag eller hvem der i længst tid har holdt sig fra kage og andre søde sager på kontoret!

Vores kundeservice er et godt eksempel på en konkurrence-lignende aktivitet. De sætter klistermærker på et scoreboard for hver 30-miutters aktivitet, som de har lavet i deres fritid. Så kan de motiverer hinanden til at holde motionen ved lige.

 

2. Husk medarbejderarrangementerne

Er du en del af en større virksomhed, har du sandsynligvis mest at gøre med kollegaerne i din egen afdeling.

blog
Vores kundeservicemedarbejder, Lasse Daucke, markerer på et scoreboard, hvor meget motion han har fået lavet uden for arbejdet de sidste par dage.

Få planlagt et arrangement som har bred opbakning på kontoret. Opret evt. en Doodle til at håndtere på hvilken dato flest medarbejdere kan deltage. Bowling, fodboldgolf, gokart, grillhygge eller andet er eksempler på aktiviteter, der med garanti vil falde i god jord hos de fleste. Det vigtigste er, at I mødes under mere uformelle rammer.

 

Gåklub

3. Løbe-, cykel- eller gåklub

Er I mange, som holder pause samtidig? Hvorfor så ikke få lavet en gåklub og bruge 10-15 minutter af frokostpausen på at gå jer en tur sammen? Den friske luft og den uformelle snak er en sand energibooster til resten af arbejdsdagen.

Rigtig mange løber eller cykler i deres fritid, og mange gør det også alene. Men hvis I er flere på arbejdspladsen med fælles interesser, så kan I med fordel gå sammen og gøre motionen endnu sjovere! 

 

4. Motion – mens du arbejder!

Hvis du sidder på kontor en hel dag, har du garanteret nogle kollegaer omkring dig, som gør det samme. Husker I at komme op af kontorstolen og få gang i blodomløbet? 

Hvis ikke kan I indføre små træningssessioner i løbet af arbejdsdagen. Brug eksempelvis fem minutter om formiddagen og eftermiddagen på, at I alle kommer ud på gulvet og laver englehop, høje knæløft eller andre øvelser, som I alle kan være med til. Find forslag til øvelser her: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/God-praksis/MSB/Bevaegelse-i-hverdagen-paa-kontoret.

 

5. Markér hinandens mærkedage

Nuvel, det er ikke alle mærkedage, som behøver at blive fejret lige meget. Men fødselsdage er eksempelvis en mærkedag, hvor I som kollegaer med fordel kan gøre lidt ekstra ud af dagen.

Det handler altså om, at I sammen laver aktiviteter, der ikke nødvendigvis er arbejdsrelateret, og at I viser overfor hinanden, at selvom I ”bare” er kollegaer, så er det ret fedt at være en del af teamet!

Så se at komme i gang med de sociale aktiviteter og få styrket arbejdsglæden og effektiviteten på arbejdspladsen. Det vil I ikke fortryde! 


Andre ting der vil booste arbejdsglæden!

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)