Skip to main content

Boxen

Hvad er det man kan gøre, når man for en stund gerne vil være afskærmet mod støj og uro, hvad enten det er på tomandshånd, en lille gruppe eller måske blot fordi man vil tale i telefon uforstyrret.

En af mulighederne er at benytte dertil konstruerede bokse i rummet, der kommer til at fungere som oaser af stilhed.

Efterspurgt løsning

Silence er ikke et standardprodukt fra den italienske producent Kapaventotto, men er blevet designet i et samarbejde med Møbelfirmaet D-Just - skandinavisk importør - grundet efterspørgsel på det danske marked for denne type løsninger.  Det har resulteret i tre løsninger, som nu tilbydes på det danske marked.

Løsningerne er beregnet til korte møder og samtaler eller blot som et fristed, hvor man kan sidde i ro og fred. De er særligt velegnede til storrumskontorer eller andre store rum, hvor der kan være akustiske problemer, siger Michael Just, indehaver af D-Just.

Til små arbejdsgrupper

Den ene af løsningerne er en mødeboks på 140 cm i højden, der som sagt kan benyttes af små arbejdsgrupper som en stille ø i rummet eller venteområdet. Konstruktionen er opbygget i en stålramme med krydsfinér og derefter beklædt med brandhæmmende polyeter. Dertil kommer tre polstrede paneler til at markere en elliptisk zone, hvori der kan kommunikeres uden at blive forstyrret af en høj baggrundsstøj udenfor. Konstruktionens paneler er fastgjort

til underlaget med et rammesystem, og boksen er udstyret med et elliptisk bord i ridsefast materiale. De anvendte puffer er med brandhæmmende læder og Trevira.

Løsningen fås også i en høj udgave på 220 cm beregnet til korte møder og samtaler, hvor man står omkring et bord, der er justerbart i højden og en top(loft), hvori der er indlagt LED-belysning.

Akustisk sofa

En tredje løsning er en særlig type akustisk sofa designet til store rum eller offentlige områder med en monolitisk, nærmest skulpturelt udtryk. Sofaens ryg er forlænget, netop for at kunne skærme mod støj og dermed skabe et stille frirum. Sæder, armlæn, støtter og ryg er polstrede i Trevia-stoffer, men kan også sagtens udføres i et hvilket som helst tekstil, man måtte ønske. - Alene udformningen af de to sofaer som en visuel skærm er med til at signalere, at her kan man sætte sig i fred og ro, og samtidig er der blevet lagt vægt på, at løsningen er med til at berige rummet med sit design og udtryk udover at have en rigtig god funktion, understreger Michael Just.

For yderligere oplysninger omkring Silence send mail eller kontakt os på tlf. 9633 3333.

Velkommen hos
Venligst vælg privat (inkl. moms) eller erhverv (ekskl. moms)